KALENDER Sportsmassør
KALENDER Workshops og Kurser
KALENDER Sportsterapeut
KALENDER Sportsskadeterapeut
KALENDER Fitnessinstruktør
NYHEDER
Godt at vide
GRATIS Overnatning på skolen i KBH
Klinikliste
Job muligheder
Studievejledning
Økonomi
Handelsbetingelser

Godt at vide

Skolen
  • Vi er en skole af tiden. Hos Sportseducation.dk er alle fra top til tå, professionelt uddannet og har personlige erfaringer som behandlere. Vi har hjertet med i vores uddannelser og gør det vi er gode til. Intet andet ville være retfærdigt og værdigt over for de som ønsker at tage en uddannelse hos os. For os er det at behandle, have med mennesker at gøre og at undervise i det vi har viden om, en livsstil.

  • Sportseducation.dk er godkendt af Patent og Varemærkestyrelsen, under Økonomi og Erhvervsministeriet. Sportseducation.dk er et registreret varemærke ® Registreringen er offentliggjort i Dansk Varemærketidende den 8. juli 2009.

  • Hos Sportseducation.dk stiller vi krav til de, der ønsker at påbegynde en af vores uddannelser eller kurser. Dette er for at sikre vores elever optimale muligheder for indlæring og et uddannelsessted og -miljø, som er kendt for tryghed, den høje faglighed og kvalitet. Vi ønsker ikke at gå på kompromis med disse vigtige punkter og søger altid de bedste betingelser for branchen og vores elever.

  • Sportseducation.dk har en god dialog med andre skoler i branchen og vi værdsætter at have de gode og konstruktive relationer til vores kollegaer. Vi tror på at man når længst ved at behandle sine omgivelser med respekt og at sund konkurrence sikre forbrugeren.

  • Vores mål er at uddanne de bedste inden for branchen. Vi er stolte af vores elevers høje faglighed, mange kompetencer, gode erfaringer og kvaliteter i behandlingen. Vores elever har efter endt uddannelse en faglig stolthed og de har en god fremtid med udfordrende arbejdsopgaver.

  • Uddannelserne hos Sportseducation.dk er medicinsk baserede og tager udgangspunkt i den samme relevante viden og forskning, som er gældende inden for det etablerede sundhedsvæsen. Underviserne har erfaring fra blandt andet TEAM CSC, landsholdet i landevejscykling, behandling af Team Danmark støttede sportsfolk, professionelle sportsklinikker og fra sundhedsordninger i virksomheder.
     
  • Vi ønsker og forventer, at du som elev hos os, er engageret, motiveret og har en personlig interesse i at tage en professionel uddannelse. Vi forventer at du kræver kvalitet. Vi vil give dig de bedste uddannelser, men vi kræver til gengæld, at du har vilje og lyst til at blive god. Undervisningen er på højt fagligt niveau, underviserne er professionelle, motiverede og engagerede og uddannelsesmaterialerne er de bedste på markedet. Det sat sammen med din interesse, vilje og motivation gør at uddannelserne ligger på et højt kvalitetsniveau - et af de højeste niveauer i branchen.


  • Viden kan opnås ved mange timers læsning foran skærmen. Men vores erfaring er dog at den bedste viden og de bedste kundskaber i vores branche, skabes ved skolebaseret klasseundervisning. Vi er mennesker der har med mennesker at gøre. Vi tror på at E-learning og fjernundervisning er gode og effektive læringsmetoder, men blot ikke i vores behandlerverden, hvor nærvær og menneskelighed ikke må erstattes af mekanik og hurtige løsninger. Vi har eksempelvis behov for at knytte vores vigtige viden i anatomi og fysiologi direkte sammen med vores praktiske færdigheder. Derfor er vores uddannelser og kurser tilrettelagt som skolebaseret undervisning i et samlet forløb. Hos os har du hele tiden en underviser i din nærhed, hvilket giver dig tryghed og støtte i din læringsproces. Vi hopper ikke over hvor gærdet er lavest, og vi ønsker hellere ikke at du vælger at gøre det. Sportseducation.dk er en skole med holdninger og vi går ikke på kompromis med fagligheden. Vi tager faktisk din uddannelse og din fremtid meget seriøst.

  • Hos Sportseducation.dk får du udleveret relevante undervisningsbøger fra anerkendte forlag. Vi har en stor faglig og praktisk viden, som er suppleret med rigtige bøger og publikationer. I anatomi får du udleveret et kompendium, som er udfærdiget på baggrund af den nyeste viden, medfølgende omfattende kildefortegnelse og i fysiologi får du udleveret din egen undervisningsbog fra et anerkendt forlag. Den første dag får du udleveret en lektionsplan med angivelser om fag, hvilke bøger, lektier, prøver, og underviser m.m. Lektionsplanen dækker fra første lektion og til eksamen. Ligeledes har vi timeprøver efter hvert kapitel/emne og vi udleverer delprøver gennem hele forløbet, så du altid er klar over eget niveau og hvorledes eksamen er bygget op. Dette giver en sikkerhed og fortrolighed i uddannelsesforløbet. Hos os ved du hele tiden hvor du er niveaumæssigt og hvor vi sammen er på vej hen.

  • Sportseducation.dk har uddannet professionelle behandlere til blandt andet: DGI-byen, Falck Healthcare, Nimat, Brøndby IF, ComWell, Sportsklinikker, Equinox, Badminton Landsholdet, Wellatwork, Landsholdet i cykling, Team CSC, fitnessdk, MOBO companycare, Avalon Spa, Krydstogtskibe, Healthcare centre, Sportsklinikkker, Copenfysioterapi, SATS, La Santa Sport, fysioterapeut klinikker, kiropraktor klinikker, professionelle håndbold-, fodbold- og ishockeyhold. Ligeledes starter en stor andel af vores elever egen klinik.

  • Der hvor Sportseducation.dk sandsynligvis adskiller sig mest fra andre skoler der også tilbyder sundhedsuddannelser, er at undervisningen ligger på et højt fagligt niveau, baseret på anerkendt medicinsk viden og forskning. Dette sikre at du som færdigt uddannet fra Sportseducation.dk har en god viden, erfaring og professionalisme, der gør dig respekteret i branchen og af andre sundhedsgrupper, såsom kiropraktorer, fysioterapeuter, sygeplejersker og læger.

    Branchen

  • Ønsker du at blive uddannet massør, vil vi opfordre dig til at tage vores 200 lek. uddannelse. Det vi kan garantere dig er, at du får en uddannelse, så du er fuldt udrustet til at starte din egen klinik eller gå ud og tage arbejde i fitnesscentre, klinikker eller i sportsklubber. Uddannelsen er koncentreret, derfor kan vi gøre det på godt fem måneder. Vores massøruddannelse er baseret på effektiv undervisning. Vores vinkel er, at man kommer hurtigt i gang og kan se om det er noget, inden man ofre kr. 70.000 til kr. 120.000, og så kan man altid løbende overbygge sin uddannelse med flere efteruddannelser, så man på et tidspunkt kan opnå momsfritagelse.

  • ViFAB (Videns- og Forksningscentret for Alternativ Behandling/ViFAB er et center under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) bruger begrebet ”alternativ behandling” om: 1/ Behandlingsformer udført af behandlere, der ikke er autoriserede sundhedspersoner og 2/ Behandling udført af autoriserede sundhedspersoner, men som er baseret på metoder, der ellers hovedsagligt anvendes uden for sundhedsvæsenet. Autoriserede sundhedspersoner er blandt andet: Læger, Sygeplejersker, Jordemødre, Fysioterapeuter, Kliniske diætister, Kiropraktorer. Alternative behandlere er normalt: Massører, Zoneterapeuter og Akupunktører.

  • Alt hvad der ikke er en del af den etablerede sundhedsverden, er at betragte som alternativt. Dette betyder at alle massør-, zoneterapeut og akupunkturuddannelser i Danmark hører til i den alternative sundhedsverden. De eneste i den etablerede sundhedssektor der må tilbyde massage (manuel vævsbehandling) i forbindelse med deres behandlinger, er fysioterapeuter. Hvis du eksempelvis kun modtager undervisning i massage af en læge og en fysioterapeut, gør det dig IKKE til en del af den etablerede sundhedssektor. Massører i Danmark fungerer på det private og alternative marked. Hos Sportseducation.dk arbejder vi politisk på at få massørfaget godkendt som en del af den etablerede sundhedsverden.

  • Området for uddannelse af massører, akupunktører og zoneterapeuter er ikke undergivet særlovgivning. Sportseducation.dk har en god og tæt dialog med Sundhedsstyrelsen bl.a. med henblik på at afdække, hvad kravene for at udbyde massøruddannelser generelt er. Sundhedsstyrelsen kan bekræfte, at området - i mangel af særlovgivning - bl.a. er reguleret af lov om markedsføring af sundhedsydelser. Det betyder bl.a., at man ikke må anvende urigtige, vildledende eller urimelig mangelfuld oplysninger i forbindelse med markedsføring. For så vidt angår spørgsmålet om anvendelsen af termen "lægeeksamineret" indeholder gældende lovgivning ingen direkte regler herom. Ligeledes er der på markedet ingen ensartet praksis for anvendelse af termen. Det er altså reglen om, at man ikke må anvende urigtige, vildledende eller urimelig mangelfuld oplysninger, der er afgørende.

  • Der findes ikke statsautoriserede massør- og zoneterapeutuddannelser i danmark. Ligeledes er uddannelserne ikke underlagt kontrol med hensyn til kvalitet af Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet. Enkelte skoler reklamerer med at de er godkendt eller autoriseret af en dansk brancheforening.

  • Det er en misforståelse at man som uddannet massør, akupunktør eller zoneterapeut, skal have en uddannelse på minimum 660 timer for at kunne åbne sin egen klinik. I danmark er der ingen lovkrav til hvem der må kalde sig massør eller zoneterapeut, det betyder at alle kan benytte titlen, med eller uden et uddannelsesbevis i hånden. Ligeledes må alle i danmark åbne eget firma og klinik, og tilbyde massage eller zoneterapi. Der er ingen lovkrav om at man skal være momsfritaget behandler, for at åbne egen klinik. Har du spørgsmål vedrørende Skat, længde af uddannelse og momsregler, så er du velkommen til at kontakte os.

  • Det er den enkelte skole, der sætter egne kvalitetskrav og indhold, og som uddannelserne er, er alle brancheforeningerne private. Der er mellem fire og seks brancheforeninger i Danmark. Dette betyder, at markedet kan være svært at gennemskue med hensyn til kvalitet og indhold. Derfor er det op til dig selv vurdere, hvilke skoler, der er seriøse og fagligt kompetente, og som du har tillid til. Vi har på skolen en læge og en fysioterapeut tilknyttet. De har en kontrolfunktion, og de fungerer ved eksamen som censorer. Fordelen ved at vælge en privat uddannelse er, at du selv kan vælge, hvilken form og hvilken kvalitet, du ønsker. De der vælger at blive uddannet hos os, kan garanteres at deres medstuderende er motiverede og har en personlig interesse. Derfor vil du som elev på vores skole kun møde motiverede og engagerede medstuderende. Dette betyder, at vi har et levende, godt og professionelt undervisningsmiljø.


Etik og moral

  • Vi underviser alle vores elever i at deres behandlinger ikke må træde i stedet for lægeordineret medicin, rådgivning og behandling. Vores elever undervises i at henvise syge personer og personer med alvorlige sports- og arbejdsskader, til relevant behandler inden for den etablerede sundhedssektor.

  • Vi tager vores ansvar som behandlere meget seriøst. Derfor har vi en helt klar holdning hos Sportseducation.dk om at vi vil gøre alt i kampen mod krænkelser og misbrug af børn og unge. Da vi uddanner personer, der efter endt uddannelse, kan få job som massører, behandlere og terapeuter i sportsklubber, i foreninger, i institutioner eller starter egen klinik, er vi etisk og moralsk forpligtigede til at reagerer. Derfor læner vi os op ad Danmarks Idræts Forbunds anbefalinger. Ingen idrætsforeninger under Danmarks Idræts-Forbund kan ansætte eller have en person ansat (lønnet eller ulønnet), som skal varetage børne- eller ungdomsarbejde, hvis personen tiltales eller dømmes eller tidligere er dømt efter straffelovens bestemmelser om seksuelle krænkelser mod børn og unge. Foreningen er forpligtet til at underrette Danmarks Idræts-Forbund, så snart der opnås kendskab til et sådant forhold. Det er bedrøveligt at vi må tage stilling til denne problemstilling, men vi lever desværre i en verden hvor det er nødvendigt.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2011 - Sportseducation.dk – København - Århus - E-mail: